Statsautoriseret Anne Hansen - Fuglebjerg fodterapi

Fodvorte behandling

Vorter skyldes en virusinfektion i huden – der findes mere end 100 forskellige varianter.

Vorter kan være smertende på udsatte steder.

Vorter smitter ved direkte berøring og indirekte kontakt, f.eks. gennem deling af håndklæde, badesko, ved barfodet gang på våde gulve i badeværelse, svømmehaller og omklædningsrum.

Vorter kan ses som tynde, flade, knudelignende, blomkåls lignende overflade med små sorte prikker i midten. Ser man godt efter ser man hudfugerne viger for vorten.

Behandling her i Fuglebjerg fodterapi

Behandling er med Verrutop, som ikke er et håndkøbspræparat og kun udføres af praktiserende læger, hudlæger eller statsautoriseret fodterapeuter. Verrutop består af en række ætsende væsker og zink, som kun angriber vortevæv og ikke beskadiger det raske væv.

Jeg beskærer vorten tæt og efterfølgende duppes væsken på.

Behandlingen varer ca. en halv time og gentages ca. hver 7 dag indtil vorten er væk. Du skal selv spritte vorten morgen og aften imellem behandlingerne, for at udtørre den.

Der kan være forskel i behandlingstiden alt efter virus og alder på vorten.